Når man har type-1-diabetes stopper pancreas helt eller delvist med at udskille insulin. Grunden til dette er, at betacellerne i de langerhanske celleøer er helt eller delvist destrueret, hvilket betyder at disse ikke kan producere tilstrækkeligt med insulin, som normalt udskilles fra pancreas.
Det er flere drenge og mænd der bliver ramt, af sygdommen end piger og kvinder. Samlet set er der i Danmark ca. 21.000 med type-1-diabetes.
Man kender ikke årsagen til hvorfor sygdommen udvikles, men man ved, at der er ulige faktorer der spiller ind. Man mener, at betacellerne bliver ødelagt i form af en autoimmun proces hvilket betyder, at kroppen går til ''angreb'' på sit eget væv, uden en hensigtmæssig årsag. Type-1-diabetes udvikles over længere tid, og når man først opdager den, er det som regel efter tegn på forhøjet blodglukose, altså hyperglykæmi.
Sygdommen debuterer ofte i sammenhæng med, at man har været stresset, eller i forbindelse med anden sygdom. Dette er fordi kroppen udskiller kortisol hormonet, når man er stresset eller syg. Dette medfører til forhøjet blodglukose, da kortisol bidrager til at tømme vores glykogen depot i leveren[3].
Man kender ikke årsagen til hvorfor sygdommen udvikles, men man ved, at der er ulige faktorer der spiller ind. Man mener, at betacellerne bliver ødelagt i form af en autoimmun proces hvilket betyder, at kroppen går til ''angreb'' på sit eget væv, uden en hensigtmæssig årsag. Type-1-diabetes udvikles over længere tid, og når man først opdager den, er det som regel efter tegn på forhøjet blodglukose, altså hyperglykæmi.
Sygdommen debuterer ofte i sammenhæng med, at man har været stresset, eller i forbindelse med anden sygdom. Dette er fordi kroppen udskiller kortisol hormonet, når man er stresset eller syg. Dette medfører til forhøjet blodglukose, da kortisol bidrager til at tømme vores glykogen depot i leveren[3].
Hvad er insulin?
Insulin er opbygget af aminosyrer og er et hormon, som er livsnødvendigt, for at kroppen kan fungere. Insulin hjælper med, at omsætte det indtagede mad til energi i kroppen. Normalt udskilles insulin fra betacellerne i pancreas, hvilket foregår når blodglukosen stiger, efter indtag af mad og væske[4].
 |
| [5] |
Insulin føres rundt til alt væv i kroppen, og binder sig her til cellernes overflade. Her åbner insulin op mellem blodbanen og vævet. På denne måde hjælper insulin til, at sukkerstoffer kan komme fra blodbanen og ind i vævet. Dette vil bevirke, at blodglukosen falder. Hvis ikke der bliver tilført insulin, vil blodglukosen blive forhøjet og hermed kan cellerne ikke få tilført den nødvendige energi, som de har brug for.
Motion og insulin er en god ting at kombinere, da det øger kvaliteten af insulinvirkningen. Veltrænet muskelvæv har højere følsomhed overfor insulin, end utrænet muskelvæv. Insulin virker på denne måde bedre, hvis man er i god form. Omvendt kan insulin også virke dårligere, hvis man er overvægtig eller i dårlig form[6].
Motion og insulin er en god ting at kombinere, da det øger kvaliteten af insulinvirkningen. Veltrænet muskelvæv har højere følsomhed overfor insulin, end utrænet muskelvæv. Insulin virker på denne måde bedre, hvis man er i god form. Omvendt kan insulin også virke dårligere, hvis man er overvægtig eller i dårlig form[6].
