Blodglukose

Hypoglykæmi
Hypoglykæmi er lav blodglukose og kan ofte fremtræde usymptomatisk, dog er der nogle bestemte symptomer som kan forekomme:

[7]

• Sveden
• Sult
• Rysten og evt. hjertebanken
• Irritabilitet
• Bleghed og koldsved
• Besvimelse

Hvis tvivl forekommer, så mål altid efter for at være på den sikre side.

Ved lav blodglukose er der for meget insulin i forhold til indtaget kulhydrat. En lav blodglukose kan forekomme af mange årsager:

• Der er spist mere end vanligt
• Et måltid er sprunget over
• Øget aktivitet end vanligt
• Injektion af mere insulin end behovet var til
• Anvendelse af nyt injektionssted

Blodglukosen bliver betegnet som lav, når den forefindes under 4 mmol/l. For at øge blodglukosens værdi skal der indtages hurtige kulhydrater, dette kunne fx være druesukker, juice, sød saft, mælk og lignende. Hvor mange hurtige kulhydrater der er behov for at indtage, afhænger af vægten.

Når blodglukosen falder kan diabetespatienten indtræde i tre faser:

Insulinføling er den første fase, og symptomerne er her som beskrevet længere oppe: sult, sveden, rysten, hjertebanken, koncentrationsbesvær, osv. Patienten er ved fuld bevidsthed og er selv i stand til agere. Det optimale for patienten vil være, at indtage den nødvendige mængde kulhydrat, så blodglukosen stiger igen. De fleste diabetikere ved hvordan de reagerer ved hypoglykæmi, derfor er det vigtigt at spørge ind til patientens symptomer, så du kan være opmærksom herpå. Det er vigtigt, at få diabetespatienten til at drikke lidt juice eller saftevand med sukker. Druesukkertabletter, vingummi eller sukkerknalder fungerer også - pas dog på med ikke at give for meget, da blodglukosen så vil stige for meget og for hurtigt.

Anden fase er insulintilfælde. Symptomerne er som insulinføling, dog med påvirkning af bevidstheden. Vedkommende skal her have hjælp til indtagelse af kulhydrater. Bemærk om patienten er i stand til at række tunge, således kan de synke og herved altså drikke og/eller spise[7].

Insulinchok er den tredje fase. Diabetespatienten er bevidstløs og er afhængig af din hjælp. Diabetesforeningens anvisninger til førstehjælp ved disse faser lyder som følgende:

Hvis diabetikeren er vågen/halvvågen og kan synke:

• Bevar roen
• Give en ¼ l frugtjuice eller sukkersødet saft eller
• Give 20-25 g druesukker, honning eller hvidt sukker

Efter 10-15 minutter skal du kontrollere blodglukosen. Hvis værdien ikke er steget, så skal ovenstående trin gentages. Hvis diabetikeren har det bedre, kan du give en skive rugbrød.

Hvis diabetikeren er bevidtsløs:

• Ring 112
• Sprøjt glukagon ind i en muskel (selvfølgelig kun hvis du er instrueret i at give denne type af injicering) 

Husk: ingen insulin, så længe blodsukkeret er lavt[8]!

Hyperglykæmi

Hyperglykæmi er er forhøjet blodglukose. Hyperglykæmi kan ofte fremtræde usymptomatisk, men symptomerne kan pludselig vise sig og er gode at kende:

[7]

• Polydipsi
• Polyuri med diurese op til 5-6 liter/dg
• Glukosuri samt ketonuri
• Fatique, irritabilitet og koncentrationsbesvær
• Appetitløshed
• Kvalme og evt. opkastninger
• Mavesmerter
• Mundtørhed
• Kløe

Ved høj blodglukose er der for lidt insulin i blodet i forhold til indtaget kulhydrat. En høj blodglukose kan forekomme af mange årsager:

• Der er taget for lidt insulin i forhold til indtaget af kulhydrater
• Mindre motion/bevægelse end vanligt
• Forglemmelse af indtagelse af basalinsulin
• Insulinen kan være skadet af frost eller varme, og virker derfor ikke optimalt
• Sygdom, hvorfor den normale insulindosis er utilstrækkelig
• Indtagelse af store mænger af sød mad og drikke

Hyperglykæmi er ikke farligt på kort sigt, men på længere sigt kan det lede til ketoacidose og medføre sendiabetiske komplikationer[9].

Ketoacidose 

Ved en ubehandlet type-1-diabetes vil patienten på længere sigt udvikle ketoacidose. Ketoacidose er en livstruende tilstand, som altid skyldes manglen på insulin, og er karakteriseret ved en øget koncentration af ketonstoffer i blodet, samt er blodets pH-værdi lav.

De typiske tegn på ketoacidose er acetonelugt, ventrikelretention, hyperventilation, hypotension, takykardi og bevidsthedssvækkelse. Ventrikelretention er begrænset funktion af mavesækken og viser sig som regel ved mavesmerter, kvalme og opkastning. Hyperventilationen forekommer, da kroppens respiratoriske system prøver på, at kompensere for den lave pH-værdi ved at fjerne CO2. Når CO2 fjernes fra blodbanen, stiger pH-værdien i blodet, da kulsyre laves om til kuldioxid og vand. Denne type af respiration kaldes Kussmauls respiration og forefindes bl.a. ved metabolisk acidose. Den er karakteriseret som værende meget dyb og hurtig.

En følge af forhøjet blodglukose er dehydrering grundet stor diurese. En lav blodmængde i kroppen vil medføre lav blodvolumen, som bevirker at blodtrykket falder. Den lave pH-værdi vil altså samtidigt også påvirke kredsløbet negativt.

Normalt vil en lav pH-værdi i et organ være tegn op et stort stofskifte, og en lav pH-værdi vil få arteriolerne til at dilatere så blodgennemstrømningen øges i organet.

I forbindelse med acidose påvirker den lave pH-værdi alle arterioler i kroppen – mange arterioler dilateres herfor, hvilket sænker den perifere modstand. Det betyde, at blodtrykket falder, og hjertet vil derfor forsøge at kompensere ved at øge hjertefrekvensen – altså takykardi. Samtidigt vil der være en øget risiko for udviklingen af akut kredsløbssvigt [10].