Som der kan læses i fanen problemstilling, så formulerede og udsendte vi et spørgeskema til den unge type-1-diabetiker. Det udformede spørgeskema blev udsendt til en gruppe bestående af netop denne målgruppe, og vi fik hurtigt mange gode og konstruktive besvarelser. Nogle af disse besvarelser vil blive vist og begrundet nedenstående mht. valg af udformningen af denne blog.
Til spørgeskemaet fik vi 45 besvarelser, hvoraf de responderende bestod af 39 kvinder og 6 mænd. Af de responderende var 73% mellem 20-25 år. Spørgeskemaet var selvfølgelig anonymt og alle deltagende er informeret om brugen af deres besvarelser til projektet samt eksamen.
Det første spørgsmål vi stillede lød "Hvilke problemstillinger oplever du i din hverdag med type-1-diabetes? Uddyb gerne." hvortil vi havde opsat nogle valgmuligheder i form af økonomi, sociale, personlige, regulering af insulin, pårørende samt kost og motion.
De to største problemstillinger var økonomi med 24% og regulering af insulin, hvor hele 43% valgte denne.
Af kommentarer har vi valgt, at belyse nedenstående:
Disse kommentarer fra de responderende, har vi især anvendt til udviklingen af vores innovative idé samt til eksamensoplægget.
Det næste spørgsmål lød "Hvor godt føler du selv, at du håndterer sygdommen?" fra slet ikke til høj grad. Af de responderende svarer 33% middel grad, hvor 36% svarer god grad. Dette hænger sammen med fanen arv og miljø samt fanen identitetsdannelse. Der bliver vist yderligere eksempler på begge længere nede.
Tredje formulerede spørgsmål lød "Hvor god støtte har du af sygeplejersken i ambulatoriet? Uddyb gerne." hvortil der ligeledes kunne svares fra slet ikke til høj grad. Hovedparten svarer middel eller god grad, og har givet en kommentar med til deres svar.
Her bliver der bl.a. nævnt overgangen fra børneambulatoriet til voksenambulatoriet, som vores case bl.a. omhandler. Den responderende udviser en klar frustration over denne overgang, hvilket også er derfor, at vi her på bloggen benævner identitetsdannelsen i de tidlige år, samt hvordan denne påvirkes når man bliver voksen og pludselig skal stå alene med sin diabetes.
Af de ovenstående kommentarer fremgår det også, at den unge ofte møder modgang i konsultationen med sygeplejersken, i form af en løftet pegefinger eller et samfundsøkonomisk aspekt, og den unge udebliver derfor fra konsultationen. Dette har medført, at vi kommer ind på kommunikation og vejledning til vores eksamen.
Det næste spørgsmål lød "Spiller økonomi en rolle ift. din sygdom (medicin, transport, mm.)" hvortil den unge kunne svare fra slet ikke til høj grad, og give en kommentar til svaret. Svarene er jævnt fordelt over svarmulighederne og derfor er ses nedenstående nogle af de væsentligste kommentarer.
Af disse kommentarer fremgår det tydeligt, at økonomien er svær at få til at hænge sammen, når man er en ung diabetiker på SU. Insulinen er dyr nok i sig selv, men hertil kommer der også køb af nåle, druesukke, juice, osv. hvilket bliver dyrt i det lange løb. Flere af de responderende kommenterer også, at de bliver nødt til, at låne penge af forældrene for at kunne passe deres diabetes. Når man er ung har man lyst til, at løsrive sig fra sine forældre og man vil ikke bebyrde dem ved, at låne penge til insulin. Som studerende flytter mange også hjemmefra, hvortil der kommer yderligere udgifter.
Disse kommentarer har vi fundet yderst konstruktive, og derfor har vi valgt, at benævne økonomi meget kort på bloggen, da vi vil komme yderligere ind på dette til eksamen. Selve løsrivelse fra forældrene har vi fundet teori om, hvilket kan findes under identitetsdannelse.
Næste formulerede spørgsmål forlød "Føler du, at din identitet er blevet påvirket siden din diagnose? Hvis ja, hvordan?" hvortil der kunne skrives kommentarer. De væsentligste kommentarer fremgår nedenstående.
Af disse kommentarer fremgår det, at identiteten enten er blevet påvirket positivt, negativt eller slet ikke. Hvis der ingen påvirkning har været er det begrundet med, at den responderende fik diagnosen som værende meget ung eller lille barn, og diabetes har derfor været en del af den unges opvækst.
Flere af kommentarerne nævner en stor identitetsændring - for nogle har diabetes ændret deres liv på en positiv måde således, at de laver frivilligt arbejde for Diabetesforeningen eller rent personligt, kender deres krop og psyke bedre. Men, hvor nogle har oplevet positive ændringer, er der selvfølgelig også nogle der har oplevet det modsatte. Her bliver der gentagne gange bl.a. nævnt faktorer som angst, depression og humørpåvirkning, som det væsentligste. Identitetsændringerne har vi valgt, at komme ind på under fanen omhandlende identitetsdannelse.
Næste spørgsmål lød "Føler du angst i din hverdag ift. for lavt/højt blodsukker? Uddyb gerne." Spørgsmålet var et ja/nej spørgsmål, hvortil den responderende kunne lave en uddybende kommentar. 62% af de responderende svarer nej til dette, men det er kommentarerne fra de resterende 38% som har gjort, at vi har valgt at skrive om nogle af de faktorer, som gør den unge type-1-diabetiker sårbar. Dette kan læses under fanen Faktorer, som gør den unge diabetiker sårbar.
Ovenstående ses nogle af kommentarerne fra de 38%, som svarer ja til at opleve angst i hverdagen. Ud fra disse kommentarer fremgår det bl.a. at der ikke bare er en angst for her-og-nu konsekvenserne ved hypoglykæmi, men også for de sendiabetiske komplikationer. Derfor har vi valgt, at vi her på bloggen kommer ind på det generelle om blodglukose og de sendiabetiske komplikationer, da det fremgår som væsentlige bekymringer hos den unge - både nutidigt og fremtidigt.
Det sidste spørgsmål var formuleret med henblik på udviklingen af den innovative idé, hvor vi ville forhøre os, hvad der evt. var af mangler. Spørgsmålet lød "Hvad føler du mangler på markedet ift. din sygdom? Uddyb meget gerne idéer eller forslag." Her kunne der vælges blandt tre svarmuligheder - teknologi, håndteringsstrategier og hjælpemidler.
Vi er senere blevet opmærksomme på, at der er en eventuel fejlkilde i dette spørgsmål, da det ikke er alle der ved hvad vi mente med håndteringsstrategier.
Nogle væsentlige kommentarer er blevet udtaget og er vist nedenstående.
Vi fik her mange gode kommentarer, som ligger til grundlag for hvorfor vi har valgt, at inddrage teknologi på bloggen. Vi har netop inddraget teknologien på bloggen for, at se hvad der egentlig var på markedet for diabetikere.
Hovedparten af de responderende svarede, at teknologien ikke havde mangler, men derimod manglede noget videreudvikling/optimering samt, at den manglede i Danmark grundet samfundsøkonomi. Enkelte nævner endda, at de oplever at have flere problematikker som værende bosiddende i Nordjylland, da de oplever en hvis differentiering fra diabetikere på Sjælland.
Flere ønsker også, at samfundet generelt set har bedre og større kendskab til sygdommen, da de ofte oplever at blive dømt og få en label sat på sig. Mange oplever, at de bliver stemplet som nogle der ikke kan finde ud af at passe på sig selv og spise den rigtige kost.
Billigere insulin knytter sig til tidligere nævnt om økonomi.
Ydermere knytter denne kommentar sig meget op af den innovative idé, som vi har udtænkt ud fra flere af svarene på spørgeskemaet. Den innovative idé kommer vi kort ind på under innovationsslangen samt under eksamensoplægget.
Det næste spørgsmål lød "Hvor godt føler du selv, at du håndterer sygdommen?" fra slet ikke til høj grad. Af de responderende svarer 33% middel grad, hvor 36% svarer god grad. Dette hænger sammen med fanen arv og miljø samt fanen identitetsdannelse. Der bliver vist yderligere eksempler på begge længere nede.
Tredje formulerede spørgsmål lød "Hvor god støtte har du af sygeplejersken i ambulatoriet? Uddyb gerne." hvortil der ligeledes kunne svares fra slet ikke til høj grad. Hovedparten svarer middel eller god grad, og har givet en kommentar med til deres svar.
Af de ovenstående kommentarer fremgår det også, at den unge ofte møder modgang i konsultationen med sygeplejersken, i form af en løftet pegefinger eller et samfundsøkonomisk aspekt, og den unge udebliver derfor fra konsultationen. Dette har medført, at vi kommer ind på kommunikation og vejledning til vores eksamen.
Det næste spørgsmål lød "Spiller økonomi en rolle ift. din sygdom (medicin, transport, mm.)" hvortil den unge kunne svare fra slet ikke til høj grad, og give en kommentar til svaret. Svarene er jævnt fordelt over svarmulighederne og derfor er ses nedenstående nogle af de væsentligste kommentarer.
Disse kommentarer har vi fundet yderst konstruktive, og derfor har vi valgt, at benævne økonomi meget kort på bloggen, da vi vil komme yderligere ind på dette til eksamen. Selve løsrivelse fra forældrene har vi fundet teori om, hvilket kan findes under identitetsdannelse.
Næste formulerede spørgsmål forlød "Føler du, at din identitet er blevet påvirket siden din diagnose? Hvis ja, hvordan?" hvortil der kunne skrives kommentarer. De væsentligste kommentarer fremgår nedenstående.
Flere af kommentarerne nævner en stor identitetsændring - for nogle har diabetes ændret deres liv på en positiv måde således, at de laver frivilligt arbejde for Diabetesforeningen eller rent personligt, kender deres krop og psyke bedre. Men, hvor nogle har oplevet positive ændringer, er der selvfølgelig også nogle der har oplevet det modsatte. Her bliver der gentagne gange bl.a. nævnt faktorer som angst, depression og humørpåvirkning, som det væsentligste. Identitetsændringerne har vi valgt, at komme ind på under fanen omhandlende identitetsdannelse.
Næste spørgsmål lød "Føler du angst i din hverdag ift. for lavt/højt blodsukker? Uddyb gerne." Spørgsmålet var et ja/nej spørgsmål, hvortil den responderende kunne lave en uddybende kommentar. 62% af de responderende svarer nej til dette, men det er kommentarerne fra de resterende 38% som har gjort, at vi har valgt at skrive om nogle af de faktorer, som gør den unge type-1-diabetiker sårbar. Dette kan læses under fanen Faktorer, som gør den unge diabetiker sårbar.
Det sidste spørgsmål var formuleret med henblik på udviklingen af den innovative idé, hvor vi ville forhøre os, hvad der evt. var af mangler. Spørgsmålet lød "Hvad føler du mangler på markedet ift. din sygdom? Uddyb meget gerne idéer eller forslag." Her kunne der vælges blandt tre svarmuligheder - teknologi, håndteringsstrategier og hjælpemidler.
Vi er senere blevet opmærksomme på, at der er en eventuel fejlkilde i dette spørgsmål, da det ikke er alle der ved hvad vi mente med håndteringsstrategier.
Nogle væsentlige kommentarer er blevet udtaget og er vist nedenstående.
Hovedparten af de responderende svarede, at teknologien ikke havde mangler, men derimod manglede noget videreudvikling/optimering samt, at den manglede i Danmark grundet samfundsøkonomi. Enkelte nævner endda, at de oplever at have flere problematikker som værende bosiddende i Nordjylland, da de oplever en hvis differentiering fra diabetikere på Sjælland.
Flere ønsker også, at samfundet generelt set har bedre og større kendskab til sygdommen, da de ofte oplever at blive dømt og få en label sat på sig. Mange oplever, at de bliver stemplet som nogle der ikke kan finde ud af at passe på sig selv og spise den rigtige kost.
Billigere insulin knytter sig til tidligere nævnt om økonomi.
Ydermere knytter denne kommentar sig meget op af den innovative idé, som vi har udtænkt ud fra flere af svarene på spørgeskemaet. Den innovative idé kommer vi kort ind på under innovationsslangen samt under eksamensoplægget.
