Arv og miljø

Hvem man er, afhænger af mange forskellige faktorer. Det har betydning, da det bestemmer hvordan man håndterer sin type-1-diabetes.

Det er et vigtigt fokus, at have som sygeplejerske, da det handler om at kunne møde det enkelte menneske, hvor det er og tage udgangspunkt i netop dette menneskes viden og erfaringer i sin formidling.

For at få kendskab til et nyt menneske, må sygeplejersken spørge, og ifølge diabetespatienter vi har været i kontakt med, spørger hun ofte til tilhørsforhold og relationer – men hvorfor?

Vi har undersøgt betydningen for arv og miljø, når det kommer til identitet.

Der er lavet meget forskning omkring dette og indtil videre, har forskere konkluderet, at 30-50% af vores personlighed skyldes arv, hvor resten skyldes miljø[23].

Det er svært,  at fastsætte et entydigt svar for hvad der ligger til grund for vores personlighed, da der er mange teoretikere, som har beskæftiget sig med emnet, og alle har de forskellige teorier herom.

Freud inddelte udviklingen af personlighed i faser, hvor over- eller understimulation i hver pågældende fase, ifølge ham, kunne resultere i personlighedstræk, der ville komme til udtryk som voksen. Han mente, at måden hvorpå de biologiske behov blev mødt, skabte vores identitet. Han har derfor fokus på arven, mere end han har på miljø og kultur[24].

Erikson bygger en teori, som er langt mere samfunds- og kulturorienteret, der lægger vægt på, at identiteten skabes igennem hvordan omgivelserne imødekommer det han kalder udviklingskrise. Udviklingskrise er noget, der opstår i hver af de faser, han inddeler personlighedsudviklingen i. Altså former mennesket sig efter miljø.

Eriksons teori er særligt spændende i forhold til vores problemstilling omhandlende ”overgangen fra barn til voksen”, da han beskæftiger sig med særlig interesse for denne fase. Han bruger begreberne ego-identitet og rolleforvirring. Førstnævnte kommer til udtryk, når den unge formår, at sætte alt hvad han har lært om livet og sig selv sammen, til et helstøbt selvbillede. Sidstnævnte kommer til udtryk, hvis det mislykkes. En sygdom som type-1-diabetes, kan vende op og ned på alt det den unge har lært igennem de tidligere faser, og det giver anledning til rolleforvirring [25].

Sygeplejersken kan igennem vejledning, støtte den unge i sin identitet, hvilket vi anser som nødvendigt for, at kunne regulere sin diabetes.

Dét, som de to teoretikere har til fælles, er arv og miljø, og derfor beskæftiger vi os fortsat med, hvilken betydning disse faktorer har for den unge diabetiker.