Hvad er problemet?
De unge adspurgte angiver i stort flertal, at tid og teknologi giver dem
problemer i forhold til deres håndtering af diabetes.
Hvem er det et
problem for?
De unge diabetikere, der gerne vil have mulighed for et mere uafhængigt liv med diabetes, som giver dem større mulighed for, at være ligesom deres jævnaldrende.
De unge diabetikere, der gerne vil have mulighed for et mere uafhængigt liv med diabetes, som giver dem større mulighed for, at være ligesom deres jævnaldrende.
Fase 1;
Ambitionsniveau – inkrementel;
Vi har sammensat to velkendte ting i form af en kunstig pancreas og adskillige diabetes apps.
På den måde optimeres begge eksisterende produkter og det samlede produkt får derved større potentiale.
Ambitionsniveau – inkrementel;
Vi har sammensat to velkendte ting i form af en kunstig pancreas og adskillige diabetes apps.
På den måde optimeres begge eksisterende produkter og det samlede produkt får derved større potentiale.
Fase 2 (research), 3 (kategorisering og analyse) og 4 (konceptudvikling og design);
Hvorfor?
Vi har lavet et forslag til en innovativ idé som lyder på, at vi vil udarbejde en app. Denne app skal arbejde sammen med den insulingivne pumpe, hvor blodsukkermålinger og andet vil fremgå i appen. Vi har udtænkt, at der i denne app vil være mulighed for, at den unge diabetiker vil kunne kontakte sundhedsvæsenet og have konsultationer gennem denne. Det tilknyttede sundhedspersonale vil også have mulighed for, at kunne tilgå diverse målinger og kommentarer fra den unge osv. inde i appen. Vi kunne samtidigt godt tænke os, at der i appen var mulighed for gode råd til den unge med diabetes - bl.a. ift. kost, økonomi og lign.
I den forbindelse har vi taget kontakt til både diætist og socialrådgiver, dog uden held på tilbagemelding, da der har været både ferie, mangel på patienter og travlhed, der har lagt til forhindring. Planen er dog stadig, at begge fagpersoner skal være med i app'en.
Alt dette tager udgangspunkt i spørgeskemaet, hvor unge diabetikere er blevet adspurgt omkring hvad de finder problematisk ift. at have diabetes og være ung samtidigt – særligt når den unge overgår fra barn til voksen, ikke kun i systemet, men også personligt.
Der tages også udgangspunkt i et interview med en sygeplejerske, som beskæftiger sig med unge diabetikere dagligt. Vi spurgte ind til hvad hun anså, som værende hindring for den unge i vedligeholdelsen af sin diabetes.
Begge undersøgelser pegede på det samme, nemlig at tiden, den unge har til rådighed hos diabetes sygeplejersken er knap og de derfor ikke får den støtte de måske har brug for ift. håndteringen af deres diabetes. Samtidig er det ofte også et spørgsmål om komfort og økonomi, når den unge skal transportere sig fra hjemmet til ambulatoriet, og mange af de adspurgte angiver dette som grundlag for at udeblive fra en aftale. De ønsker ikke at være anderledes, så de fravælger samtalerne for, at være sammen med deres venner og de finder det vanskeligt at få økonomien til at hænge sammen, og så er det ikke transport, der bliver prioriteret.
Med vores innovative idé sparer den unge både tid og penge, da mange konsultationer og spørgsmål kan løses hjemmefra. Det giver dem også muligheden for ikke at føle, at de skiller sig ud, ved at skulle på ambulatoriet når vennerne skal spille fodbold eller går på café – her bliver et frirum til at være med på lige fod med de andre. Og det er vigtigere for den unge diabetiker end man skulle tro, så derfor er det en betragtning vi har valgt, at fokusere betydeligt på.
Det er ikke kun den unge, der sparer tid, det gør de sundhedsprofessionelle også.
De involverede sundhedsprofessionelle er sygeplejersken, der får mulighed for en mere jævn kontakt og forhåbentligt mere kvalitet ud fra de målinger og oplysninger, som den unge diabetes patient angiver.
Diætisten vil kunne råde og vejlede igennem appen på samme måde, som det bliver gjort ved almindelig konsultation.
Socialrådgiveren får samme mulighed som diætisten, og den tilknyttede læge vil også have adgang til appens oplysninger om den unges sundhedstilstand.
Hvorfor?
Vi har lavet et forslag til en innovativ idé som lyder på, at vi vil udarbejde en app. Denne app skal arbejde sammen med den insulingivne pumpe, hvor blodsukkermålinger og andet vil fremgå i appen. Vi har udtænkt, at der i denne app vil være mulighed for, at den unge diabetiker vil kunne kontakte sundhedsvæsenet og have konsultationer gennem denne. Det tilknyttede sundhedspersonale vil også have mulighed for, at kunne tilgå diverse målinger og kommentarer fra den unge osv. inde i appen. Vi kunne samtidigt godt tænke os, at der i appen var mulighed for gode råd til den unge med diabetes - bl.a. ift. kost, økonomi og lign.
I den forbindelse har vi taget kontakt til både diætist og socialrådgiver, dog uden held på tilbagemelding, da der har været både ferie, mangel på patienter og travlhed, der har lagt til forhindring. Planen er dog stadig, at begge fagpersoner skal være med i app'en.
Alt dette tager udgangspunkt i spørgeskemaet, hvor unge diabetikere er blevet adspurgt omkring hvad de finder problematisk ift. at have diabetes og være ung samtidigt – særligt når den unge overgår fra barn til voksen, ikke kun i systemet, men også personligt.
Der tages også udgangspunkt i et interview med en sygeplejerske, som beskæftiger sig med unge diabetikere dagligt. Vi spurgte ind til hvad hun anså, som værende hindring for den unge i vedligeholdelsen af sin diabetes.
Begge undersøgelser pegede på det samme, nemlig at tiden, den unge har til rådighed hos diabetes sygeplejersken er knap og de derfor ikke får den støtte de måske har brug for ift. håndteringen af deres diabetes. Samtidig er det ofte også et spørgsmål om komfort og økonomi, når den unge skal transportere sig fra hjemmet til ambulatoriet, og mange af de adspurgte angiver dette som grundlag for at udeblive fra en aftale. De ønsker ikke at være anderledes, så de fravælger samtalerne for, at være sammen med deres venner og de finder det vanskeligt at få økonomien til at hænge sammen, og så er det ikke transport, der bliver prioriteret.
Med vores innovative idé sparer den unge både tid og penge, da mange konsultationer og spørgsmål kan løses hjemmefra. Det giver dem også muligheden for ikke at føle, at de skiller sig ud, ved at skulle på ambulatoriet når vennerne skal spille fodbold eller går på café – her bliver et frirum til at være med på lige fod med de andre. Og det er vigtigere for den unge diabetiker end man skulle tro, så derfor er det en betragtning vi har valgt, at fokusere betydeligt på.
Det er ikke kun den unge, der sparer tid, det gør de sundhedsprofessionelle også.
De involverede sundhedsprofessionelle er sygeplejersken, der får mulighed for en mere jævn kontakt og forhåbentligt mere kvalitet ud fra de målinger og oplysninger, som den unge diabetes patient angiver.
Diætisten vil kunne råde og vejlede igennem appen på samme måde, som det bliver gjort ved almindelig konsultation.
Socialrådgiveren får samme mulighed som diætisten, og den tilknyttede læge vil også have adgang til appens oplysninger om den unges sundhedstilstand.
Hvem gavner det?
Det gavner primært den unge diabetiker, men til en vis grad også den sundhedsprofessionelle.
Den unge diabetiker har gavn af det på den måde som er beskrevet ovenstående, nemlig igennem besparelser af tid og penge. Derudover gavner det også den unges identitetsfølelse ift. ikke at have aftaler på ambulatoriet, når vennerne laver noget andet.
Som sidegevinst tænker vi at det også gavner den unge diabetikers ansvarsfølelse omkring håndtering af diabetes, da de får friere hænder omkring det og flere oplysninger indenfor rækkevidde, præsenteret på en måde som de forstår og er bekendt med, nemlig igennem teknologi, som kan vælges til og fra som det passer. Vi tror at vores innovative idé på den måde styrker den unges empowerment[43].
Det gavner primært den unge diabetiker, men til en vis grad også den sundhedsprofessionelle.
Den unge diabetiker har gavn af det på den måde som er beskrevet ovenstående, nemlig igennem besparelser af tid og penge. Derudover gavner det også den unges identitetsfølelse ift. ikke at have aftaler på ambulatoriet, når vennerne laver noget andet.
Som sidegevinst tænker vi at det også gavner den unge diabetikers ansvarsfølelse omkring håndtering af diabetes, da de får friere hænder omkring det og flere oplysninger indenfor rækkevidde, præsenteret på en måde som de forstår og er bekendt med, nemlig igennem teknologi, som kan vælges til og fra som det passer. Vi tror at vores innovative idé på den måde styrker den unges empowerment[43].
Det er til gavn for den sundhedsprofessionelle med henblik på brug af færre ressourcer,
også i form af tid og penge. Der opnås også en fortrolighed mellem den unge
diabetiker og den sundhedsprofessionelle, som der ikke er samme mulighed for
ift. den tid de har sammen i konsultationerne. Fortroligheden fører til bedre
kommunikation og bedre kommunikation fører til bedre behandling og håndtering
af diabetes.
Hvem gavner det IKKE?
Der findes selvfølgelig også unge diabetikere, der er tilfredse med måden strukturen er i systemet på nuværende tidspunkt, og de ønsker ikke at noget ændres. Der er også unge i blandt de adspurgte, som har gode oplevelser og erfaringer med at skifte fra børneambulatoriet til voksenambulatoriet, og de har nok i den kontakt og kommunikation, der allerede finder sted.
Hvis den direkte kontakt ansigt til ansigt mindskes, vil det også berøre de patienter, der har brug for denne form for kontakt for at kunne forstå og håndtere sin sygdom og få mest muligt ud af konsultationen.
Der kan opstå skriftlige misforståelser og det vil ikke gavne dem, der fx er sprogligt udfordret.
Derudover er der også nogle unge, som ikke følger teknologien i samme grad som flertallet. Det vil typisk være de samme unge som ovenstående, der foretrækker den direkte kontakt.
Det er dog ikke alle diabetikere, der kan få glæde af dette forslag, da det henvender sig til pumpebrugere og ikke pennebrugere.
Det samme gør sig gældende for de sundhedsprofessionelle. Der vil også være nogle, der synes de i forvejen bruger for meget tid foran computeren i forhold til sammen med patienten, og det vil jo være et spørgsmål om perspektiv, om disse mennesker føler de får mere eller mindre kontakt med den unge diabetiker igennem vores innovative idé.
Fase 5 (Prototype);
Fremvises til eksamen.
Faserne er ikke mulige at opstille kronologisk, da processen i vores produktudvikling har været lidt frem og tilbage, vi er hopper fra fase til fase for at opnå den viden og de idéer, som er endt ud i vores slutprodukt.
Der findes selvfølgelig også unge diabetikere, der er tilfredse med måden strukturen er i systemet på nuværende tidspunkt, og de ønsker ikke at noget ændres. Der er også unge i blandt de adspurgte, som har gode oplevelser og erfaringer med at skifte fra børneambulatoriet til voksenambulatoriet, og de har nok i den kontakt og kommunikation, der allerede finder sted.
Hvis den direkte kontakt ansigt til ansigt mindskes, vil det også berøre de patienter, der har brug for denne form for kontakt for at kunne forstå og håndtere sin sygdom og få mest muligt ud af konsultationen.
Der kan opstå skriftlige misforståelser og det vil ikke gavne dem, der fx er sprogligt udfordret.
Derudover er der også nogle unge, som ikke følger teknologien i samme grad som flertallet. Det vil typisk være de samme unge som ovenstående, der foretrækker den direkte kontakt.
Det er dog ikke alle diabetikere, der kan få glæde af dette forslag, da det henvender sig til pumpebrugere og ikke pennebrugere.
Det samme gør sig gældende for de sundhedsprofessionelle. Der vil også være nogle, der synes de i forvejen bruger for meget tid foran computeren i forhold til sammen med patienten, og det vil jo være et spørgsmål om perspektiv, om disse mennesker føler de får mere eller mindre kontakt med den unge diabetiker igennem vores innovative idé.
Fase 5 (Prototype);
Fremvises til eksamen.
Faserne er ikke mulige at opstille kronologisk, da processen i vores produktudvikling har været lidt frem og tilbage, vi er hopper fra fase til fase for at opnå den viden og de idéer, som er endt ud i vores slutprodukt.
