Vi fik udleveret en case fra klinisk praksis, hvor der blev fremstillet en del problematikker i forhold til, at være ung med diabetes, primært med udgangspunkt i overgangen fra børneambulatoriet til voksenambulatoriet. Ud fra denne case har vi, som det fremgår af problemstillingen, udvalgt fokusområdet med henblik på netop denne overgang.
Vi opsøgte forskellige forum med unge diabetikere for at ramme målgruppen, og for at få indsigt i deres udfordringer, lavede vi et spørgeskema. Ud fra besvarelserne hertil, som i alt løb op på 45, fik vi et godt overblik over hvilke forhold, der fordrede til vores problemstilling og sidenhen vores produktudvikling. De emner, som primært blev tematiseret var identitetsfølelsen, økonomi, teknologi og kommunikation, men mange lagde også vægt på glukosereguleringen og sendiabetiske komplikationer.
For at få et bredere perspektiv, lavede vi et interview med en sygeplejerske, der til dagligt beskæftiger sig med unge diabetes patienter.
Ud fra dette interview blev vi bekræftet i, at de problematikker som de unge fremstiller i spørgeskemaet, også er problematikker som sygeplejersken oplever, at de unge i ambulatoriet har. Det har ligget til grund for vores valg af produkt. Sygeplejersken benævnte også forhold, der vedrørte det tværfaglige samarbejde, som er en stor del af arbejdet med de unge diabetikere.
Ud fra denne opdagelse, opsøgte vi forskellige diætister og socialrådgivere, da det primært var de samarbejdspartnere, som sygeplejersken havde. Desværre stødte vi ind i en række forhindringer i forhold til, at ville sætte en tværfaglig vinkel på vores opgave, da der bl.a. var ferie, mangel på patienter eller travlhed hos de forskellige faggrupper. Det er vi kede af, da vi havde et ønske om et tværfagligt perspektiv, da vi anser det som en vigtig del af besvarelsen af vores problemstilling, netop for at få så mange perspektiver som muligt, da det vil kunne føre til en endnu bedre produktudvikling.
Ud fra dette interview blev vi bekræftet i, at de problematikker som de unge fremstiller i spørgeskemaet, også er problematikker som sygeplejersken oplever, at de unge i ambulatoriet har. Det har ligget til grund for vores valg af produkt. Sygeplejersken benævnte også forhold, der vedrørte det tværfaglige samarbejde, som er en stor del af arbejdet med de unge diabetikere.
Ud fra denne opdagelse, opsøgte vi forskellige diætister og socialrådgivere, da det primært var de samarbejdspartnere, som sygeplejersken havde. Desværre stødte vi ind i en række forhindringer i forhold til, at ville sætte en tværfaglig vinkel på vores opgave, da der bl.a. var ferie, mangel på patienter eller travlhed hos de forskellige faggrupper. Det er vi kede af, da vi havde et ønske om et tværfagligt perspektiv, da vi anser det som en vigtig del af besvarelsen af vores problemstilling, netop for at få så mange perspektiver som muligt, da det vil kunne føre til en endnu bedre produktudvikling.
Da det ikke har været muligt, har vi forsøgt at inddrage de tværfaglige
elementer i vores produkt ud fra den viden vi har opnået på egen hånd indenfor
deres kompetenceområder, i forhold til arbejdet med den unge diabetiker.
I forhold til identitetsfølelsen har de unge nævnt, at det er
svært at skille sig ud fra de andre, hvilket man gør, når man har diabetes.
Sygdommen berøver dem en vis frihed og det skaber nogle faldgruber, når den unge
forsøger at skabe sig sin egen og endelige identitet, som jo er en primær del
af at være teenager.
Vi har kigget på hvordan identitet skabes og hvilke mekanismer, der er i brug,
for at forstå den unges mulige identitetskrise bedre. I forhold til
vejledningen og kommunikationen med den unge, er det vigtigt at kende til
dennes arv og miljø, da der her skabes en habitus, som fortæller noget om den
unges mestringsevne. Hvis vi skal møde den unge hvor han er, er det vigtigt at
tage udgangspunkt her.
I forhold til økonomi oplever mange unge, at de ekstra
udgifter de har til diabetes i form af insulin, druesukker, transport til
ambulatoriet mv., udfordrer dem, særligt fordi mange unge er på SU og derfor
ikke har et stort rådighedsbeløb. Det påvirker de unge meget, da de kan være
nødt til, at prioritere anderledes end deres venner og vælge noget socialt fra.
Det kan også gå den anden vej, hvor nogle besvarer spørgeskemaet med, at de
fravælger turen til ambulatoriet for at spare transportpengene. Derfor er dette
også et vigtigt aspekt at have med i forhold til behandlingen og håndteringen af
deres diabetes.
I forhold til teknologi efterlyser de unge flere løsninger
og nemmere tilgængelig information og kontrol. Teknologi vinder mere og mere
indpas i den offentlige sektor, og da vi har med unge mennesker at gøre, er det
oplagt at undersøge muligheden for et produkt af netop denne art. Vi har i
vores spørgeskema og i vores interview fremlagt idéer omkring vores produkt, og
ud fra den positive respons vi fik igennem besvarelserne, valgte vi at holde
fast i disse idéer igennem vores produktudvikling, for at imødekomme de unges
ønsker.
I forhold til kommunikation har vi erfaret, at der på børneambulatoriet er faste kontaktpersoner og mere støtte end der er på voksenambulatoriet, og i skiftet herimellem, kan de unge føle sig efterladt og alene. De står også selv med et større ansvar i og med de løsriver sig fra forældrene og flytter hjemmefra, så de mister også en støtte på den led, hvor forældrene ofte har været en del af kommunikationen mellem børn og de sundhedsprofessionelle.
Som det fremgår af vores innovationsslange, har vi taget udgangspunkt i vores research indenfor spørgeskema og interviews, men også i beretninger fra unge, som har deltaget i artikler, der omhandler problematikker i forhold til det at være ung med diabetes.
I forhold til kommunikation har vi erfaret, at der på børneambulatoriet er faste kontaktpersoner og mere støtte end der er på voksenambulatoriet, og i skiftet herimellem, kan de unge føle sig efterladt og alene. De står også selv med et større ansvar i og med de løsriver sig fra forældrene og flytter hjemmefra, så de mister også en støtte på den led, hvor forældrene ofte har været en del af kommunikationen mellem børn og de sundhedsprofessionelle.
Som det fremgår af vores innovationsslange, har vi taget udgangspunkt i vores research indenfor spørgeskema og interviews, men også i beretninger fra unge, som har deltaget i artikler, der omhandler problematikker i forhold til det at være ung med diabetes.
Derudover kender vi som sygeplejestuderende vigtigheden i kommunikation, derfor
er det også et forhold vi har valgt at belyse og derfor også inddraget i vores
produkt, i form af muligheden for kontakt til ambulatoriet og de forskellige
tværprofessionelle inddragede igennem både chat- og Skype-funktion.
Ud fra disse opdagelser, har vi fremstillet vores produkt, da vi synes det rummer en god besvarelse af vores problemstilling. Vi har afdækket hvilke faktorer, der gør det vanskeligt for en ung type-1-diabetiker, at leve med sygdommen samt hvad der ligger til grund herfor. Vi har også undersøgt de sundhedsprofessionelles rolle i overgangen fra barn til voksen, og ud fra denne viden, synes vi, at vi opnår en fyldestgørende aktør igennem de kommunikationsmuligheder, der er i vores produkt og de muligheder produktet giver for en lettere kontakt til samtlige tværfaglige kontaktpersoner.
Vi har gjort os mange overvejelser omkring de udmeldinger vi har modtaget ,med henblik på at inddrage det, vi har fagligt kendskab til og udnyttet de teorier, som kan bakke vores faglige argumenter op, samt er der taget højde for fejlkilder i og med, at vi ikke har kunnet inddrage de tværprofessionelle samarbejdspartnere vi har ønsket. Alle disse overvejelser og erfaringer er udmundet i vores produkt.
Vi har gjort os mange overvejelser omkring de udmeldinger vi har modtaget ,med henblik på at inddrage det, vi har fagligt kendskab til og udnyttet de teorier, som kan bakke vores faglige argumenter op, samt er der taget højde for fejlkilder i og med, at vi ikke har kunnet inddrage de tværprofessionelle samarbejdspartnere vi har ønsket. Alle disse overvejelser og erfaringer er udmundet i vores produkt.
