I vores spørgeskema fandt vi ud af, at der var mange der var bekymrede for deres blodglukose, og hvordan de skulle regulere den. Mange oplevede, at have en for lav blodglukose, måtte dermed tilføje sukker i kosten.
Hvis man følger en sund og næringsrig kost, er dette med til at undgå senkomplikationer, noget der bekymrede mange af de unge diabetikere.
Senkomplikationer opstår, som regel, når der har været hyperglykæmi over længere tid[12].
Hvis man følger en sund og næringsrig kost, er dette med til at undgå senkomplikationer, noget der bekymrede mange af de unge diabetikere.
Senkomplikationer opstår, som regel, når der har været hyperglykæmi over længere tid[12].
Som regel, måler man blodglukosen inden indtagelse af mad, og indstillinger mængden af insulin herefter.
Blodglukosens normalværdier, hos raske mennesker, ligger mellem 4-6 mmol/l inden måltid, og efter et måltid kan det stige til 8 mmol/l[13].
En diabetiker kan have øget risiko for, at have et højt niveau af triglycerider i blodet, hvilket senere hen kan medføre aterosklerose. Derfor er det, at man er opmærksom på et ekstra indtag af kostfibre, da dette er med til at sænke mængden af triglycerider i blodet. Der findes to forskellige typer af kostfibre, de opløselige og uopløselige. De opløselige fibre er med til, at nedsætte tømningen af ventriklen, og dermed vil glukosen kunne være i intestines i længere tid. I tillæg bliver der dannet en geleagtig masse, som kan pakke glukosen og andre sukkerarter ind. Dette er med til at stabilisere blodglukosen[14].
Der findes en tallerkenmodel, hvor man kan se forskellen på normalkost og diabetesdiæt.
I en normalkost, bliver der anbefalet 40% pasta, ris og brød, 40% grøntsager og frugt, og de resterende 20% skal der være kød, fisk, fjerkræ, æg og pålæg.
I en normalkost, bliver der anbefalet 40% pasta, ris og brød, 40% grøntsager og frugt, og de resterende 20% skal der være kød, fisk, fjerkræ, æg og pålæg.
 |
| Billede af Y-tallerkenen fra marinaaagaardblog.com |
Diabetesdiæten består til gengæld af 50% kartofler, ris, pasta, brød, 30% grøntsager og frugt og 20% kød, fisk, fjerkræ, æg og pålæg. I tillæg til, at der bliver anbefalet et indtag af 25-40g kostfibre dagligt[15].
 |
| Billede af tallerkenopdeling fra dinsundhed.esbjergkommune.dk |
Når det kommer til alkohol, er det vigtigt, at man som diabetiker er opmærksom på at måle sin blodglukose inden samt, at man ikke indtager for meget insulin. Grunden til dette er, at alkohol får blodglukosen til at dykke. Leveren vil vanligvis passe på med, at producere sukker, men da den er optaget med at nedbryde alkoholen, har den ikke mulighed for at omsætte nok glukose.
Man kan som diabetiker derfor gøre klogt i, at have spist et godt måltid inden indtagelse af alkohol. Således undgår man et fald i blodglukosen.
Derudover er det også vigtigt, at informere sine venner om at man måske kan få brug for hjælp, samt fortælle hvad de eventuelt skal gøre i tilfældet af, at man skulle blive dårlig.
En ulempe ved at drikke alkohol er, at det er svært for dem man har omkring sig, at vide om man er "bare" fuld eller om man måske er ved at få en føling eller et insulintilfælde.
Dagen derpå er det hensigtsmæssigt ikke at ligge for længe i sengen, da kroppen har brug for nyt sukker[16].
Selvfølgelig kan man hygge sig med alkohol når man har diabetes, men alt med måde!
Diabetikere har, som alle andre, brug for at være aktive i løbet af dagen. Anbefalingerne fra Sundhedsstyrelsen er, at man minimum bevæger sig en halvtime dagligt. Dette indebærer, at man får pulsen op og let sved på panden. Man kan gå sig en tur, cykle, svømme alt efter sine præferencer.
Fysisk aktivitet er med til at sænke blodglukosen, da cellerne har brug for mere energi, når man bevæger sig. Hvis man har dyrket meget motion en dag, må man justere sin insulin således, at man ikke får et for stort blodglukose fald. Læs mere om dette under insulin[17].
